villa charlottenlund

Gennemrenovering og Boligdesign

Vi har designet hele huset; køkken, badeværelser, gæstetoilet, børneværelser, soveværelse, hall, stuer osv. De fleste løsninger er specialløsninger; herunder snedkerkøkken, snedkerinventar til badeværelser, spisestue, sengealkover, hall-møbler, garderobeløsninger, reoler med radiatorskjulere mv. Vi har stået for alle leverancer og produktion. Renoveringen er udført at vores faste håndværkerteam, FLOW BYG ApS i en hovedentreprise.

Magisk make-over

Den klassiske murermester villa fra 1933, blev overtaget af en familie på 4, som drømte om et funktionelt og æstetisk smukt hjem med fokus på stimulerende designløsninger.

Familiens interesse for design og æstetisk gav dem mod på at tage chancer og villaen står i dag med masser af specialdesignede løsninger og kant.  

For eksempel bidrager de mange speciallavet snedkerløsninger til en høj merværdi både æstetisk og funktionelt. Køkken, badeværelser, børneværelser & hall har alle specialdesignet inventar i høj kvalitet i design. Alle med fælles designreferencer, hvilket skaber sammenhæng, ro og harmoni gennem villaen farverige univers.

Iboende murermester-charme er udnyttet

Vi gennemgik nøje villaens oprindelige tegninger og tilgængelig materiale med henblik på at definere villaens DNA så præcist som muligt. Gennem tiderne var der sket moderniseringer, som medførte stilmæssig forvirring, hvilket der blev ryddet op i ifbm totalrenoveringen.

Som eksempel kan nævnes, at der var tilføjet en del træværksløsninger, som fx. radiatorskjulere og reoler, som nok passede bedre til en mere fransk inspireret villa. Ligesom nogen gulve var 'eksotiske' i deres udtryk og en tilbygning fra 80'erne, syntes svær at integrere.  

Vi skabte en moderne fortolkning med afsæt i husets rødder og tilføjede også stilrene linjer, som ikke forstyrrer husets iboende murermester-charme.